Privatlivspolitik

Om Heads

Heads er en digital støtte til mennesker med hjernerystelse.
Appen hjælper dig med at forstå dine symptomer, følge en personlig plan og vende trygt tilbage til hverdagen – med støtte fra fagpersoner og dine nærmeste.

Heads er udviklet i samarbejde med sundhedsfaglige eksperter, forskere og mennesker med egne erfaringer. Vores mål er at gøre struktureret, evidensbaseret støtte tilgængelig for alle.

Dine data og hvordan vi bruger dem

Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi indsamler oplysninger for at kunne støtte din genoptræning bedst muligt. Det kan være:

  • Grundlæggende info: alder, køn, højde, vægt, bopælsland, uddannelsesniveau og arbejdssituation
  • Aktivitetsniveau før skaden – fx sport og fritid
  • Skadehistorik: dato, tidligere hjernerystelser, hvordan skaden skete
  • Symptomer og behandlinger
  • Din udvikling via symptomdagbogen
  • Brugsdata: hvilke funktioner du bruger og hvor ofte

Hvorfor indsamler vi oplysningerne?

Oplysningerne bruges til:

  • At tilpasse indhold og anbefalinger til dig
  • At følge din symptomudvikling
  • At forbedre din oplevelse med Heads
  • At udvikle appen (baseret på anonymiseret statistik)

Vi deler ikke dine oplysninger med tredjeparter og bruger dem aldrig til reklame.

Hvor gemmes dine data?

Dine oplysninger opbevares:

  • Lokalt på din enhed
  • Sikkert på servere i Frankfurt (Amazon Web Services – inden for EU)

AWS overholder gældende GDPR-regler og databeskyttelse. Du kan læse mere på aws.amazon.com/compliance/gdpr-center.

Datasikkerhed

Vi anbefaler, at du beskytter din enhed med kode, fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, så uvedkommende ikke får adgang til dine data.

Vi gør vores bedste for at behandle dine oplysninger sikkert og fortroligt.

Samtykke og dine rettigheder

Dit samtykke dækker:

  • De oplysninger, du selv indtaster i appen
  • Data om din brug af appen (brugsstatistik)

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil du ikke længere kunne bruge Heads.
Du kan også slette appen for at stoppe databehandlingen.

Opbevaring og sletning

  • Dine personoplysninger slettes senest 2 år efter opsigelse eller inaktivitet.
  • Regnskabsdata opbevares i op til 5 år, jf. lovgivning.
  • I særlige tilfælde kan data opbevares længere, fx ved lovkrav eller retskrav.

Alt analysearbejde sker på anonymiserede og aggregerede data.

Dine rettigheder

Du har ret til at:

  • Få indsigt i de oplysninger, vi har om dig
  • Få rettet eller slettet oplysninger
  • Begrænse behandlingen af dine data
  • Trække dit samtykke tilbage

Kontakt os, hvis du ønsker at benytte dine rettigheder.

Klage

Hvis du mener, at dine oplysninger ikke er blevet behandlet korrekt, kan du klage til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
www.datatilsynet.dk

Kontakt

Har du spørgsmål til vores privatlivspolitik, eller ønsker du at høre mere om, hvordan vi håndterer dine oplysninger?

Heads ApS
info@headsrecovery.com