Når symptomerne ikke forsvinder: Forstå vedvarende symptomer efter hjernerystelse

June 26, 2025
7 min read
Concussion Basics

Læs hvorfor symptomer efter hjernerystelse kan vare ved, og hvordan målrettet behandling og støtte kan hjælpe dig videre.

Ikke alle kommer sig i samme tempo

De fleste kommer sig over en hjernerystelse inden for få uger.
Men for nogle bliver symptomerne hængende — nogle gange i måneder eller endda år.

Disse tilfælde kaldes vedvarende symptomer efter hjernerystelse eller PPCS (Persistent Post-Concussion Symptoms).

Hvad er PPCS?

PPCS står for "Persistent Post-Concussion Symptoms" — altså vedvarende symptomer efter en hjernerystelse. Det betyder, at dine symptomer ikke er forsvundet som forventet.

I forskning defineres PPCS ofte som symptomer, der varer længere end 4 uger, mens man i klinisk praksis typisk bruger betegnelsen, hvis symptomerne fortsætter ud over 3 måneder.

Tidligere blev det kaldt “Post-Concussion Syndrome” (PCS), men det udtryk er på vej ud. Dels fordi "syndrom" antyder en samlet og ensartet tilstand — og det er misvisende. Symptomerne varierer meget fra person til person og kan også ses ved andre tilstande.

Derfor anbefaler fagpersoner nu at fokusere på de enkelte symptomer og deres årsager i stedet for at betragte det som én samlet diagnose. Det handler ikke om én sygdom — men om, at nogle oplever længerevarende gener, som bør håndteres individuelt og professionelt.

De symptomer, der varer ved, ligner ofte dem, man oplever i den akutte fase:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Koncentrations- eller hukommelsesbesvær
  • Søvnproblemer
  • Lys- eller lydfølsomhed
  • Humørsvingninger, angst eller nedtrykthed

Forskning viser, at mellem 15 og 30 % oplever vedvarende symptomer efter en hjernerystelse — og i visse grupper er tallet endnu højere.

Hvorfor forsvinder symptomerne ikke?

Det handler sjældent om én enkelt årsag.
PPCS skyldes ofte en kombination af faktorer, som påvirker hinanden.

Biologiske mekanismer

  • Lavgradig inflammation i hjernen
  • Problemer med balance- eller synssystemer
  • Forstyrrelser i det autonome nervesystem
  • Søvnbesvær
  • Dårlig regulering af blodtilførsel i hjernen (primært i akut fasen)

Forudgående faktorer

Folk med migræne, angst, depression, tidligere hjernerystelser eller læringsvanskeligheder har højere risiko.

Psykologiske reaktioner

Stress, frygt for tilbagefald og overdreven opmærksomhed på symptomer kan forværre dem og forlænge forløbet.

Livsomstændigheder

Mangel på støtte, arbejdspres eller udfordringer med at vende tilbage til hverdagen kan også påvirke genoptræningen negativt.

Den gode nyhed: Det kan behandles

PPCS er ikke en permanent tilstand.
Det handler om at finde ud af, hvad der driver symptomerne i netop dit tilfælde — og så behandle dem målrettet. For mange kan en gradvis og fokuseret genoptræning hvor man presser sig selv til at klare mere og mere også være nok. Heads appen hjælper dig med at lave en genoptræningsplan og kan pege dig i retning af de forskellige behandlere som kan hjælpe med de symptomer som gradvis genoptræning alene ikke klarer.

Vejen frem: En individuel og tværfaglig tilgang

Effektiv behandling kræver ofte, at flere fagpersoner arbejder sammen — fx læger, fysioterapeuter, psykologer og optometrister.

Det kan indebære:

Grundig vurdering

Et overblik over hele situationen: symptomer, helbred, søvn, livsstil og psyke.

Målrettede behandlinger

  • Vestibulær genoptræning ved svimmelhed
  • Fysioterapi eller kiropraktik ved nakkespændinger og hovedpine
  • Synstræning ved visuelle forstyrrelser
  • Gradvist opbygget motion for øget belastningstolerance

Symptombehandling

  • Behandling af hovedpine og undgåelse af medicinoverforbrug
  • Søvnhygiejne og rutiner
  • Struktur og hjælpemidler ved kognitive vanskeligheder

Mental sundhed

Samtaleterapi (fx kognitiv adfærdsterapi), stressreduktion og evt. medicinsk behandling for angst eller depression.

Viden og tryghed

At forstå sine symptomer og processen giver ro — og motiverer til at tage aktivt del i egen genoptræning.

Et nyt syn på post-commotionelle symptomer

Fokus er nu flyttet væk fra post-commotionelle symptomer eller længerevarende symptomer og hen imod at identificere konkrete, behandlelige årsager til symptomerne.

Det betyder:

  • Vedvarende symptomer ses ikke som én stor uoverskuelig tilstand
  • De opdeles i overskuelige komponenter, der kan behandles — fx nakkespændinger, autonom ubalance, søvnproblemer eller angst
  • Du får en mere præcis og personlig genoptræningsvej

Sådan kan Heads hjælpe

Heads er udviklet til at støtte dig hele vejen:

  • Registrér dine symptomer og se mønstre over tid
  • Få struktur med en personlig plan
  • Lyt til lydklip, når du ikke orker at læse
  • Del din udvikling med pårørende, skole eller arbejdsplads
  • Tilpas planen løbende — alt efter din udvikling

Du bør ikke vente passivt.
Med Heads får du værktøjer til at forstå dine symptomer og tage styring i et passende tempo.

En sidste opmuntring

Hvis du har symptomer, der varer længere end forventet —
så er du ikke alene.
Og du er ikke uden muligheder.

Vedvarende symptomer kan behandles.
Med viden, støtte og den rigtige plan kan du finde vejen frem — én dag ad gangen.

Referencer

  1. Silverberg ND, Iverson GL. Is rest after concussion “the best medicine?”: recommendations for activity resumption following concussion in athletes, civilians, and military service members. J Head Trauma Rehabil. 2013;28(4):250–259.
  2. Langer L, Levy C, Bayley M. Increasing incidence of concussion: true epidemic or better recognition? J Head Trauma Rehabil. 2020;35(1):E60–E66.
  3. Zemek R, et al. Clinical risk score for persistent postconcussion symptoms among children with acute concussion in the ED. JAMA. 2016;315(10):1014–1025.
  4. Ellis MJ, Leddy J, Willer B. Multi-disciplinary management of athletes with post-concussion syndrome: an evolving pathophysiological approach. Front Neurol. 2016;7:136.
  5. Kontos AP, et al. Systematic review of multifactorial treatments for persistent postconcussion symptoms. J Head Trauma Rehabil. 2020;35(2):E97–E114.
  6. Institute of Medicine and National Research Council. Sports-Related Concussions in Youth: Improving the Science, Changing the Culture. Washington, DC: The National Academies Press; 2014.

Kom trygt igennem din genoptræning

Følg dine symptomer, få en personlig plan, og vend sikkert tilbage til din hverdag med eksperthjælp.