Hvad er en hjernerystelse — og hvad sker der i hjernen?
Hjernerystelser er ofte misforstået.
Nogle tror, man skal besvime eller slå hovedet meget hårdt, før det “tæller”. Andre tror, total hvile er den eneste løsning.
I virkeligheden er en hjernerystelse en kompleks skade — og det første skridt mod bedring er at forstå, hvad der sker.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse er en let traumatisk hjerneskade.
Det sker typisk, når hjernen rystes inde i kraniet — fx efter et slag, et fald eller en pludselig bevægelse som piskesmæld.
Skaden forstyrrer hjernens signaler og energiforbrug.
Selvom en hjernescanning efter en hjernerystelse typisk ikke viser noget unormalt, er hjernen stadig påvirket.
Symptomerne er virkelige — og bør tages alvorligt.
Almindelige årsager til hjernerystelse
- Fald (især hos børn og ældre)
- Sportsskader (både med og uden kontakt)
- Trafikuheld eller cykelstyrt
- Piskesmæld eller kraftige ryk
- Utilsigtede slag mod hovedet
👉 Du behøver ikke ramme hovedet direkte — et hårdt ryk kan være nok.
Hvad sker der inde i hjernen?
Når hjernen bliver rystet, reagerer den ved at gå i en slags “beredskabstilstand”:
- Den bruger ekstra energi på at genoprette balance
- Blodgennemstrømning og signaler mellem hjerneceller bliver midlertidigt forstyrret
Disse ændringer betyder, at hjernen har sværere ved at håndtere almindelige indtryk og opgaver — som at tænke klart eller holde koncentrationen. Derfor kan selv simple ting som at kigge på din telefon føles overvældende, indtil balancen er genskabt.
Hvilke symptomer kan du opleve?
Symptomer varierer, men mange oplever fx:
- Hovedpine eller trykken i hovedet
- Svimmelhed eller kvalme
- Træthed
- Koncentrationsbesvær
- Følsomhed overfor lys eller lyd
- Følelse af tåge eller langsomhed
- Nedtrykthed, angst eller irritabilitet
- Søvnproblemer
De fleste oplever en blanding af fysiske, mentale og følelsesmæssige symptomer.
Hvor lang tid varer det?
Mange kommer sig inden for 2–4 uger.
Men for nogle varer symptomerne længere.
Tidlig støtte og en struktureret plan gøre en stor forskel.
Hvornår skal jeg starte genoptræningen?
Det er en myte, at du skal holde dig helt i ro i én eller to uger.
Forskning viser faktisk, at for lang inaktivitet kan forsinke bedringen.
Du skal tage det meget roligt de første 1–2 dage — kun lette og rolige aktiviteter.
Herefter er det vigtigt at begynde let fysisk og mental aktivitet igen.
👉 Husk at tage planlagte pauser, hvor du skærmer dig for stimuli. Brug dem f.eks. på at meditere eller lytte til rolig musik.
Nøglen er at øge aktivitetsniveauet gradvist — og finde en balancen med aktivitet og pauser uden at symptomerne forværres markant.
Sådan kan Heads hjælpe
Heads er bygget til at støtte dig — skridt for skridt:
- Registrér symptomer og se mønstre
- Følg en plan, der passer til dit behov
- Lær at balancere hvile, aktivitet og pauser
- Del lydklip med dine nærmeste
Det handler ikke om at gøre alt — men om at gøre det rigtige i det rigtige tempo.
Med de rette værktøjer, støtte og struktur er bedring mulig.
Du er ikke alene.
Referencer
- Centers for Disease Control and Prevention (CDC)
Hvad er en hjernerystelse?
https://www.cdc.gov/headsup/basics/concussion_whatis.html - Giza, C. C. & Hovda, D. A. (2014)
The new neurometabolic cascade of concussion
Neurosurgery, 75(suppl_4), S24–S33
DOI: 10.1227/NEU.0000000000000505
→ Understøtter beskrivelsen af hjernens energiforbrug og forstyrrede signaler efter en hjernerystelse. - McCrory et al. (2017)
Consensus statement on concussion in sport – 5. internationale konference om hjernerystelse i sport, Berlin 2016
British Journal of Sports Medicine, 51(11), 838–847
https://bjsm.bmj.com/content/51/11/838
→ Grundlag for symptomer, genoptræningsforløb og anbefalinger om aktivitet. - Lumba-Brown et al. (2018)
CDC retningslinjer for diagnosticering og behandling af mild traumatisk hjerneskade hos børn
JAMA Pediatrics, 172(11), e182853
https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/fullarticle/2698456
→ Understøtter anbefalingen om at starte let aktivitet tidligt og undgå for lang hvile. - Ontario Neurotrauma Foundation (2018)
Retningslinjer for diagnosticering og håndtering af hjernerystelse hos børn
https://pedsconcussion.com
→ Understreger at symptomer er reelle, selv når scanninger er normale, og støtter op om trinvis tilbagevenden til aktivitet. - Thomas et al. (2015)
Fordele og ulemper ved streng hvile efter akut hjernerystelse: et randomiseret studie
Clinical Journal of Sport Medicine, 25(3), 241–247
https://journals.lww.com/cjsportsmed/Abstract/2015/05000/Benefits_of_Strict_Rest_After_Acute_Concussion__A.6.aspx
→ Underbygger at langvarig total hvile er uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde forlænge forløbet.
